Vidste du, at du sveder omkring 200 ml væske hver eneste nat? Det betyder ikke, at du nødvendigvis vågner op i en vandpyt, da det meste af væske absorberes af din madras eller gennem dit sengetøj. Men mange oplever stadig, at de føler sig klamme og fugtige om natten, og det kan skyldes, at du sover med det forkerte sengetøj.
Hvorfor sveder vi om natten?
Vi lægger ikke altid mærke til, at vi sveder, når vi sover. Sved er kroppens naturlige måde at temperaturregulere på. Når kroppen bliver for varm, så udskiller den væske for at nedkøle huden.
Det er næsten uundgåeligt at svede, når man ligger under en stor varm dyne i flere timer.
Nogle sveder mere end andre, men hvis du oplever, at du vågner op og er decideret fugtig, så er det højst sandsynligt fordi, at dit sengetøj ikke lader din krop komme af med sveden.
Sengetøj der lader dig ånde
Kvalitetssengetøj har en stor indflydelse på din søvnkvalitet. Hvis du sover med dårligt sengetøj, så kan din hud ikke ånde, og du bliver overophedet og svedig om natten.
Derfor skal du gå efter sengetøj i åndbare materialer som for eksempel bomuld eller bambus.
Når et materiale er åndbart betyder det, at fugt og sved transporteres væk fra din krop og ud gennem stoffet, så du får et tørt og behageligt sengemiljø.
Temperaturregulerende
Kvalitetssengetøj hjælper også med at regulere din temperatur. Det vil sige, at du holdes varm, når det er koldt udenfor, og du nedkøles, når det er varmt.
Sengetøj til enhver årstid er super smart, fordi du ikke behøver investere i flere forskellige sæt, når temperaturen skifter udenfor.
Materialer som for eksempel bambus er kendt for at regulere temperaturen under dynen helt automatisk, så du hverken fryser eller sveder. Derfor er sengetøj i bambus et rigtig populært valg.
Undgå de svedige nætter
Løsningen på de fugtige nætter er at skifte dit gamle sengetøj ud med noget nyt. Lad være med at spare kvaliteten væk på dit sengetøj, hvis du gerne vil gøre noget godt for din søvnkvalitet.
Sengetøj er nemlig ikke bare sengetøj. Gå efter naturlige og holdbare materialer som bambus eller bomuld, som føles behageligt, holder længe og lader din krop ånde.