detox

Detoxkure kan være en smule ekstreme og er oftest noget, som kun gøres over en bestemt periode. De grove kure kan også betyde, at du skiller dig af med nogle gode stoffer, som du sikkert gerne vil holde på.

I stedet for kun at tage en grundig kur en gang imellem, kan du indføre nogle enkelte ting i din daglige rutine, så du hele tiden sørger for at rense kroppen – på en hensynsfyld måde.

Læs videre og få fem gode forslag til din daglige detox.

Lav din egen urtete

Te er et ældgammelt medicinsk redskab, som særligt blev dyrket i bl.a. munkeklostre. Urterene har forskellige egenskaber, som på sigt kan gøre underværker for kroppen. Du kan finde mange bøger og sider, som forklarer virkningen af urterne. Så kan du blande din egen urtete, til dit behov. Du kan også købe blandinger, der allerede er sammensat til bestemte behov og som smager dejligt.

Træn derhjemme

Kroppen har brug for bevægelse for at holde sig ung og frisk, men det er også super godt for fordøjelsen. En god fordøjelse er nøglen til et godt helbred.

Du behøver ikke tage turen ned i træningscentret for den daglige motion, anskaf dig en yogamåtte og et par kettlebells, så du altid er klar derhjemme. Du kan derfor nemt tage 10 minutter på måtten i løbet af dagen uden det store besvær.

Gå lange ture i det grønne

Naturen renser og heler – både fysisk, mentalt og åndeligt. Derfor er en god gåtur hver dag eller bare en enkelt gang om ugen, en god måde at rense ud i systemet. Du kan enten gå rolige skridt og ånde luften godt ind i lungerne eller gå i rask trav og få pulsen op.

Hvis du har brug for det, kan du tage en skridttæller med på vejen, så du har et overblik over, hvor mange skridt turen har været på. Hvis du sætter dig et dagligt eller ugentligt mål, har du samtidig motivationen far at snøre skoene og komme ud ad døren.

Sluk skærmen

De allerfleste jobs kræver en skærm, og du sidder formentlig foran den det meste af dagen. På vejen hjem i bussen eller toget, skal der sikkert tjekkes sociale medier, og når du kommer hjem, skal du lige se at par afsnit af din yndlingsserie på Netflix. Lige pludselig har du brugt hele dagen foran en skærm, og øjnene er trætte og irriterende efter en lang dag med lys fra skærmene.

Sluk din skærm bare lidt af dagen. Læs en bog, læg et puslespil eller kig dine elskede i øjnene – det er detox i sig selv.

Sov godt om natten

Det er mens vi sover, at vi restituerer allermest. Derfor er det vigtigt at få en god nats søvn – og gerne mindst 7-8 timer hver nat. Sørg for at kom tidligt i seng, og hav et godt aftenritual, så din krop ved, det er sengetid. Hvis du sover godt, har du mere energi til dagen og du kan tage bedre valg for dit helbred.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *